Tonen hos os er ærlig og omsorgsfuld, og vi har et stærkt sammenhold på tværs af organisationen. Og selvom det faglige niveau er højt, og hverdagen er travl, er vores omgangsform venlig og uformel.
Vi sørger for, at alle er godt orienterede om, hvad der sker i hverdagen og i virksomheden. Det gør vi blandt andet gennem vores morgenmøder, hvor vi bliver opdateret på aktuelle emner, afdelinger, produkter, projekter m.m. Du kan fx også komme ud at køre med en assurandør eller lytte med på telefonerne i kundeservice, så du får en bedre forståelse og indsigt på tværs af organisationen.
Du har mulighed for at deltage i en masse sociale arrangementer, som vores klubber og faglige foreninger afholder, fx i vores fredagsbar, kunstforening og skiklub.