Din vej fra ansøgning
til ansættelse

Din ansøgning

Når du har sendt din ansøgning via vores rekrutteringssystem, modtager du kort tid efter en mail, hvor vi bekræfter, at vi har modtaget den.

Få tips til at skrive den bedste ansøgning


Sådan forløber 1. samtale
Hvis vi ud fra din ansøgning vurderer, at dine faglige kompetencer matcher stillingen, inviterer vi dig til en indledende samtale. Her spørger vi mest ind til din erhvervserfaring og dine forventninger til jobbet. Samtalen varer cirka en time og bliver afholdt af den personaleansvarlige leder.

Vi kan bede dig om at udfylde en personlighedsprofil før den første samtale, hvis vi vurderer, at det er relevant. Den vil du så få feedback på ved 1. samtale.

Sådan forløber 2. samtale
Efter den første samtale vurderer vi, om vi ønsker at se dig til endnu en samtale. Ved 2. samtale kigger vi mere på, hvordan du ville passe ind i rollen og teamet. Denne samtale varer typisk halvanden til to timer. Personalelederen og en medarbejder fra HR deltager i samtalen.

Har du ikke udfyldt en personlighedsprofil til første samtale, kan du blive bedt om at udfylde én nu og eventuelt også en færdighedstest. Til nogle samtaler beder vi desuden kandidaten om at forberede en præsentation af en relevant faglig case, som kan hjælpe os med at vurdere, om vi er det rette match.

Hvis vi tilbyder dig jobbet
Efter samtalerne vurderer vi det samlede billede af dig i forhold til jobbet og de andre ansøgere. Vurderer vi, at du er den bedst kvalificerede kandidat, ringer vi og tilbyder dig jobbet.

Hvis du ikke får jobbet
Hvis vi ud fra din ansøgning vurderer, at din profil ikke matcher den ledige stilling, får du et afslag på mail rimelig tid efter ansøgningsfristens udløb. Har du været til en eller flere samtaler om stillingen, ringer vi til dig og begrunder afslaget.