Finansinspektionen har givet tilladelse til fusion af Codan og Trygg-Hansa

Finansinspektionen (det svenske Finanstilsyn) har den 13. november 2014 givet tilladelse til at fusionere Codan og Trygg-Hansa til en skandinavisk enhed; Codan Trygg-Hansa gruppen. Vi forventer, at fusionen træder i kraft senest den 31. marts 2015.

Trygg-Hansa har været en del af Codan siden 1999. Sammen udgør vi et førende forsikringsselskab i Skandinavien. Vi planlægger nu at tage det næste skridt og fusionere Codan og Trygg-Hansa til en enhed. Vi vil fortsat drive virksomhed som Codan i Danmark og Norge samt under navnet Trygg-Hansa i Sverige som en filial af Codan Forsikring A/S.

Ændringen vil ikke påvirke vores kunder på nogen måde. Præmier, service, tilgængelighed, klagehåndtering og kvaliteten af produkterne vil ikke ændre sig, som følge af dette. Ligeledes vil vores ledelses- og bestyrelsesstruktur fortsat opfylde alle lovmæssige krav.