Anmeld skade på 33 55 33 60
Mandag - fredag kl. 7.30 og 18.00.
Vi har gjort det nemt for dig
Ring selv direkte til Carglass på 43229918.
Telefonerne er åbne mellem kl. 7.30 og 17.00 på alle hverdage.
Du kan også booke tid direkte hos Carglass
Du bestemmer selv hvor og hvornår jobbet skal udføres.
Hvis du får et stenslag i forruden
Ring til Codan med det samme, så hjælper vi dig med at identificere skadens omfang. Vi vil også opfordre dig til at sætte et af de rudeplastre, du fik sammen med din police, over stenslaget. Det forhindrer, at der kommer fugt og snavs ind i stenslaget og forværrer skaden. Rudeplastret forhindrer ikke stenslaget i at revne, så det er vigtigt, at få skaden udbedret så hurtigt som muligt. Jo før, jo bedre.
Reparation af stenslag
Vi forsøger i videst mulig omgang at reparere stenslaget, så du sparer et dyrt rudeskift. Stenslag op til en 2-krone størrelse kan som regel repareres. Reparation tager ca. 30 min. og kan udføres hos dig - enten hjemme, på arbejdspladsen, i sommerhuset eller hvor det passer dig bedst.
Carglass kommer til dig
Hvad enten skaden kan repareres eller ruden skal skiftes, kan Carglass komme til dig – enten derhjemme, på arbejdspladsen eller hvor det passer dig bedst. Du er også velkommen til at benytte ét af Carglass' værksteder.
Skal du selv betale for udbedring af skaden, får du samme gunstige priser som vi gør.
Har du kaskoforsikring, koster reparation af stenslag dig ikke noget. Du mister hverken bonus eller skal betale selvrisiko, hvis du får repareret et stenslag.
Hvis skaden ikke kan repareres
Kan skaden ikke repareres, hjælper vi dig også med at skifte ruden. Dette sker også, hvor det passer dig bedst. Du får naturligvis garanti på holdbarheden af både reparationen og rudeskiftet i hele bilens levetid.
Hvis din bagrude eller siderude smadres
Har du fået smadret en side- eller bagrude, kan vi også hjælpe dig med at sætte end nødrude i. Samtidig rengør vi din bil for glasskår. Denne service er gratis, og du kan på den måde køre videre med frit udsyn og normal hastighed, indtil den originale rude kan monteres.