- Fjern altid tændingsnøglen - også når du forlader bilen for et øjeblik, f.eks. på tankstationen. (Ifølge færdselsloven skal føreren sikre sig, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes, dvs. at bilens rat- eller gearlås skal være i funktion, når bilen forlades)
- Luk alle døre og lås dem
- Lås bagagerummet
- Parkér på befærdede steder - om natten hvor der er god belysning
- Luk alle vinduer helt til og glem ikke trækruder og soltag
- Tag værdigenstande med, når du forlader bilen - eller lås dem ned i bagagerummet
- Fjern mobiltelefonen
- Montér mindst en låsebolt på hver fælg
- Hav aldrig bilens registrerings nr. sammen med bilnøglen og sørg for at opbevare reservenøglen et sikkert sted.