Sådan kan du forebygge indbrud
Selvom antallet af indbrud i Danmark er faldende, så sker der stadig langt flere indbrud i Danmark end i vores nabolande. Politiet arbejder målrettet på at nedbringe antallet af indbrud, men du kan også selv gøre noget for at nedsætte risikoen for indbrud. Gennem vores samarbejdspartner G4S kan vi også hjælpe dig med at få en mere sikker og tryg hverdag.
Lås dit værktøj inde
Indbrudstyvene vælger oftest at bruge de ting, de finder i haven eller i skuret til at komme ind fx stige og værktøj. Så det bedste råd fra vores samarbejdspartner G4S, er at få låst dit værktøj og stiger mv. inde fx i dit haveskur.
Har du en G4S alarm, så kan den også sikre dit haveskur.
Få et gratis sikkerhedtjek af dit hus hos G4S
7 ting din nabo kan hjælpe med
- Holde øje med “unaturlige” ting og markeringer*
- Smide skrald i skraldespanden
- Parkere en bil i din indkørsel
- Slå græs omkring boligen
- Tømme postkassen
- Ringe til dig, hvis der sker noget
- Rydde sne
*Markeringer bliver brugt af indbrudstyve til at finde ud af, om beboerne er bortrejst. Det kan være en lille pind, som bliver stillet op ad hoveddøren, en dørmåtte, som er rejst op og andet. Får genstanden lov til at blive, fortæller det indbrudstyve, at beboerne er bortrejst.
Få straks fjernet sådanne markeringer, og hold ekstra øje med boligen i tiden derefter.
Efterlad dit ”hverdagsrod”
Et fuldstændigt ryddet hjem signalerer, at beboerne ikke er hjemme. Efterlad derfor lidt “hverdagsrod” såvel indendørs og udendørs. Lad fx en kaffekop og tallerken stå på køkkenbordet og efterlad børneværelser almindeligt rodet.
Udendørs kan du efterlade ting, fx bolde, løbehjul, trillebør og vandslange. Efterlad kun ting, som ikke kan benyttes som “indbrudsværktøj”.
Træk ikke alle gardinerne for
Undlad at trække alle gardinerne for, da et hjem med nedrullede gardiner døgnet rundt virker efterladt. Samtidig giver det tyvene arbejdsro.
Du kan med fordel lade gardinerne være trukket fra i de rum, hvor du har efterladt noget “hverdagsrod”, fx i køkkenet og på børneværelserne.
Lad radioen være tændt
Lyd i huset er et godt supplement til lys og er med til at gøre indbrudstyven usikker på, om der er nogen hjemme eller ej - særligt i dagtimerne, hvor lys i huset ikke har samme effekt som i aften/nattetimerne.
Brug fx tænd/sluk ur, eller en smartkontakt til din G4S alarm, sammen med en simpel radio - og husk at skrue godt op for lyden.
Slå ringeklokken fra
Har du en ringeklokke ved din hoveddør, er det en god ide at pille batterierne ud af den, inden du tager på ferie. Det fjerner en af indbrudstyvens muligheder for at sikre sig, at ingen er hjemme - og gør derfor indbrudstyven utryg.
Ønsker du at kunne se, hvem der ringer på din dør, mens du er væk, så kan du købe en ringeklokke med kamera og app.