Undgå indbrud og tyveri

Sådan forebygger du indbrud i hjemmet.

Derfor skal du forebygge indbrud

Der findes mange gode grunde til at forebygge indbrud i hjemmet, og det gælder faktisk særligt, når du bor i Danmark. I Danmark bliver der begået langt flere indbrud end i andre europæiske lande. En undersøgelse fra 2021 af Danmarks Statistik viser, at der i gennemsnit bliver begået 2 indbrud i timen. Der bliver altså begået en hel del indbrud i Danmark.

7 gode råd til at undgå indbrud og tyveri

  1. Der skal være tegn på liv
    Tegn på liv kan få tyven til at tro, at der er nogen hjemme, og det kan få tyven til at gå igen. Lad derfor bare haveredskaber og legetøj flyde i haven.

  2. Gem smykker og værdigenstande
    Find utraditionelle gemmesteder til dine smykker og værdigenstande. Tag billeder og lav en inventarliste over værdigenstande. Gem også kvitteringer.

  3. Opsæt et tænd- og sluk-ur
    Tilslut lys, TV og radio til et tænd- og sluk-ur, så tyven tror, at der er nogen hjemme.

  4. Sæt en alarm op
    Sæt en alarm op og vis med klistermærker, at dit hus er sikret med en alarm. Du kan købe en alarmpakke til særpris hos Verisure, hvis du er kunde hos os. Se mere her.

  5. Tal med naboer om nabohjælp
    Aftal med dine naboer, at de holder øje med dit hus, når du ikke er hjemme. Sæt gerne et nabohjælp-skilt op, så indbrudstyven ser det.

  6. Døre skal have robust lås
    Sørg for, at du har en robust og solid lås på døren. Den må også gerne have nøglebetjening på begge sider. Tyven er ikke glad for at hive tyvekoster ud gennem vinduet.

  7. Sikre vinduer mod indbrud
    Du gør klogt i at sikre dine vinduer mod indbrud. Sørg derfor for, at listerne omkring vinduet er svære at få af.  

Sådan dækker forsikringen ved indbrud og tyveri

Hos Codan får du en solid grunddækning med vores indboforsikring. Det betyder, at vi dækker ejendele, der bliver stjålet fra din aflåste bolig. Det gælder selvfølgelig også, hvis du har været udsat for røveri. Du kan læse mere om vores indboforsikring her.