Hold godt øje med dine stearinlys

Stearinlys og juledekorationer

  • Sluk altid stearinlys, hvis du forlader rummet
  • Lav din adventskrans og juledekoration med omtanke
  • Sæt stearinlysene, så de ikke kan antænde gran og tørre grene
  • Brug selvslukkende lys, eller lysmanchetter af stanniol, og brænd ikke lysene helt ned
  • Sørg for at behandle adventskransen og dekorationen med et brandhæmmende middel. Det nedsætter risikoen for brand. Vær opmærksom på, at der stadig kan være en risiko for, at der kan gå ild i dekorationerne, så de må aldrig stå uden opsyn

Røgalarmer og brandhæmmer

  • Installer røgalarmer i alle stuer, værelser og køkkenet, så de kan høres i hele hjemmet
  • Sørg generelt for at holde øje med de levende lys, og brug dem med omtanke
  • Husk at brandhæmmende midler kan købes i byggemarkeder

Placering af levende lys

  • Stil ikke levende lys i nærheden af gardiner eller andre ting, der nemt kan brænde
  • Stil heller ikke levende lys, hvor børn, hunde eller katte kan nå dem
  • Fyrfadslys skal placeres i en lysestage eller på et ikke-brandbart fad.

Juletræ

  • Sørg for, at gran og juletræet er friskt. Opbevar det eventuelt udendørs, indtil det skal bruges
  • Brug en juletræsfod, der kan fyldes med vand, og fyld løbende vand i. Det holder træet friskt i længere tid
  • Brug kun selvslukkende lys på juletræet og placer lysene, så de ikke kan antænde gran eller julepynt. Overvej eventuelt at bruge en elektrisk juletræskæde.
  • Det er en god idé at have vand, brandtæppe eller ildslukker i nærheden, når du tænder juledekorationen og lysene på juletræet