Farligt havearbejde

Pas godt på under havearbejdet

Havearbejde kan være farligt, og hvert år kommer omkring 8.000 danskere alvorligt til skade, mens de ordner haven. Mange af dem kan udgås med omtanke og et par forholdsregler. Vi har samlet nogle af de vigtigste. 

  • Fald fra stiger er den mest almindelige årsag til skader ved havearbejde. Stå ikke på de øverste trin, hav en person til at holde stigen, og arbejd ikke i over fem meters højde.
  • Pas godt på elektriske haveredskaber som hækklippere, motorsave og græsslåmaskiner. Husk at læse brugsvejledningen og slukke redskaberne straks efter brug.
  • Brug beskyttelsesbriller, når du klipper hæk, og andet sikkerhedsudstyr som fx hjelm, handsker og sikkerhedssko, når du bruger motoriserede haveredskaber.
  • Få professionel hjælp, hvis du ikke er tryg ved at udføre en opgave selv, som fx at fælde et træ.
  • Hav førstehjælpskassen parat.