Gør julen sikker online

Sikker jul online

Det er desværre ikke kun hos dig og dine børn, at elektronik står øverst på ønskesedlen. Det gør det nemlig også hos indbrudstyve og hackere. Men med få forholdsregler kan du heldigvis gøre julen mere sikker online.

Gem, gem, gem

Der sker rigtig mange indbrud i Danmark, og desværre vælger indbrudstyvene ikke altid at bryde ind hos din nabo. Derfor handler det om at sørge for, at tyven går så tomhændet som muligt fra din adresse. Det involverer, at du er god til at gemme:

  • Gem alle dine minder i form af billeder og videoer i skyen. Du kan fx bruge Google Fotos, Apple iCloud eller Dropbox.
  • Gem dit memory-card et andet sted end sammen med dit kamera.
  • Gem alle dine kvitteringer digitalt. Brug fx upload-funktionen i e-Boks appen.
  • Gem din elektronik flere forskellige steder i huset, så indbrudstyven ikke finder det hele på én gang.

Vil du sikre dig selv og din familie endnu bedre online? Se alle vores artikler og guides her

Ny elektronik – nye forholdsregler

Rigtig mange danskere er heldige at få ny elektronik juleaften. Julemanden er især gavmild med telefoner og tablets overfor vores børn. Det er oplagt at bruge fridagene omkring jul på at sikre de nye ejendele mod uheld og hackere:

  • Indstil dit barns tablet eller telefon, så det kan gå sikkert på nettet. Følg denne guide
  • Tag en snak med dit barn om god opførsel online. Se hvordan du kan gøre her
  • Sæt begrænsninger på dit barns telefon eller tablet, så de ikke kommer til at bruge dine penge i spil. Følg denne guide
  • Husk at dække webcam til på nye computere. Se hvorfor her
  • Beskyt nye telefoner og tablets med et cover og eventuelt et ekstra panserglas