Indbrud

Se hvordan du kan sikre din bolig

I Danmark bliver der begået ca. 3 indbrud i timen (Danmarks Statistik, 2018). Det er langt flere end i andre europæiske lande. At blive udsat for indbrud er ikke kun en ubehagelig oplevelse for vores kunder, det er også en stor omkostning for os som forsikringsselskab.

Det er umuligt at gardere sig 100 pct. mod et tyveri. En mindre indsats fra din side vil dog i rigtig mange tilfælde minimere sandsynligheden for, at det bliver dig, der oplever et tyveri. Her på siden kan du få gode råd til, hvad du kan gøre.

Sørg for at have dokumentation for dine ting. Tag gerne fotografier af møbler og værdigenstande og husk at gemme kvitteringer for større indkøb.

Udform en inventarliste over værdifulde ting med beskrivelser, serienumre, priser mv. Husk at gemme kopi af din dokumentation hos familie eller venner

Rabat med Verisure alarm

Sammen med Verisure tilbyder vi dig en alarmløsning til en helt særlig pris samtidig med, at du sparer op til 20 % på din indbodækning.

DNA-mærkning

Som kunde hos Codan kan du mærke dine mest attraktive ting med DNA-mærkning, som er anbefalet af Politiet, til en helt særlig pris.

Samarbejde med politiet

Codan og Politiet samarbejder om at synliggøre, hvad danskerne kan gøre for at sikre deres bolig bedre. Selv med enkle løsninger kan man holde tyven ude.