Sikker Online Skolepakke

Skræddersyet undervisningsmateriale til udskolingen

Codan har sammen med erfarne undervisere udviklet undervisningsmateriale for at gøre de ældste elever mere sikre online.

Elever skal rustes til et sikkert liv online

Unge står over for mange nye udfordringer i takt med den digitale udvikling, men ikke alle unge er bevidste om dette. Derfor påpeger regeringens cyber-strategi vigtigheden af, at folkeskolen klæder børn på til at kunne begå sig sikkert online. Mange lærere er dog usikre på, hvordan denne opgave kan gribes an.

Et fleksibelt koncept til undervisning og forældremøder

Med Sikker Online Skolepakken stiller Codan undervisningsmateriale til rådighed for lærere i udskolingen. Materialet er fleksibel og udgør et færdigt koncept for et undervisningsforløb – men øvelserne kan også bruges enkeltvis i klassen eller på et forældremøde. 

Vi tilbyder også gratis undervisningsmateriale til indskoling og mellemtrin.

Pakken indeholder:

  • 10 cases fra deres virkelighed
  • En kahoot quiz
  • En film
  • En plakat med læring
  • En lærervejledning til undervisning og forældremøde. 

Udviklet og afprøvet af Ungdomsbyen

Sikker Online Skolepakken er skabt i samarbejde med Ungdomsbyens pædagogiske konsulenter på baggrund af Codans oplysningsfilm Sikker Online, der i 2017 blev vist på mange folkeskoler.

Det siger lærerne...

”Jeg synes, det er super relevant materiale. Lærervejeledningen er rigtig god, udførlig og let at gå til. Og så synes jeg, det er fint med mulighed for at præsentere det for forældrene, hvis der er tid.”

Pia Levring, lærer i 7. klasse

”Materialet kan åbne for gode diskussioner og samtaler. Min klasse føler sig rimelig godt med i forhold til sikkerhed på nettet nu.”

Vinnie Pihl, lærer i 9 og 10. klasse

Det siger regeringen...

”Tidligt og gennem uddannelsessystemet skal børn og unge rustes til at begå sig sikkert i en digital verden. De skal lære at være kildekritiske og afkode potentielle farer på nettet.”

Undervisningsminister, Merete Riisager.

”I en verden, der kun bliver mere digital, er det afgørende, at børn og unge får en bedre digital dømmekraft og bliver klædt på til trygt at bruge de digitale medier og forudsige farer, hvis de opstår.”

Innovationsminister Sophie Løhde.

Det indeholder skolepakken

Materialet er opbygget sådan, at der er forslag til et færdigt koncept for et undervisningsforløb samt et forældremøde – men det er fleksibelt, så øvelserne kan også bruges enkeltvis.

Vejledning til underviser

Vejledningen beskriver detaljeret opbygningen af undervisningsforløbet samt læringsmål. Der er også links til yderligere viden og information. Modulerne er fleksible og kan bygges op alt efter behov.

Materialet er udarbejdet sammen med Ungdomsbyen, som har fungeret som pædagogiske konsulenter, og er efterfølgende testet af skoleklasser i udskolingen.

Præsentationer som rød tråd i undervisningen og til forældremødet

PowerPointen er en skabelon til hele undervisningsforløbet samt forældremødet, som gør det nemt for underviser at komme i gang.

Der kan let plukkes i elementerne og tilpasses de specifikke undervisningsbehov.

Øvelser der giver læring – 10 cases til undervisningen og forældremødet

Case-øvelserne sætter eleverne i forskellige situationer, som de skal forholde sig til. Har de den nødvendige viden om online sikkerhed? Alt efter behov kan underviser vælge at udvælge enkelte cases eller at gennemføre alle cases.

Case-arkene kan også bruges til et forældremøde.

Øvelserne:

1. Hvem kan kigge med på din computers webcam? (som i filmen)

2. Hvem ser med på de sociale medier? (Privatindstillinger)

3. Fri wifi på ferien

4. Kan du afsløre en svindelmail? (du har vundet 10 mio. $)

5. Hvad er ok at dele på sociale medier? (det bliver liggende for evigt)

6. Indstillinger på tværs af platforme

7. Ved du, hvordan din identitet kan blive stjålet?

8. Hvorfor er det vigtigt at skifte password?

9. Brug af penge i apps

10. Chat i apps

Plakat der fastholder læring fra forløbet

Aktiv øvelse hvor eleverne kan arbejde med en plakat, der kan hænges op i klassen som en påmindelse om de vigtigste læringer fra forløbet.

Eleverne skal i fællesskab blive enige om, hvilke huskeregler der er de vigtigste at få skrevet på plakaten, som skal hænge i klassen.

Smart Online film

Film omkring online sikkerhed, som fungerer om en diskussions og undervisningsstarter.
Link til filmen er integreret i undervisningspræsentationen.

Svar på typiske spørgsmål (til forældre)

Arket giver forældre og voksne svar på typiske spørgsmål omkring sikkerhed online, for at blive bedre rustet til at støtte deres børn på den digitale rejse.

Kan bruges til forældre-orientering eller på et forældremøde.