Sikker skiferie

Træn hjemmefra

Den sikre skiferie starter hjemme i Danmark. Her bør du nemlig træne op til de kommende strabadser. Især ben og ankler kommer på hårdt arbejde, så lav øvelser og træning, der forbereder dem på snowboard, alpin eller langrend. Selv en uges træning kan gøre en forskel. Og til dit held, flyder internettet over med gode træningsvideoer og –guides til alle aldre og niveauer.

Start stille ud

Inden du starter dagen på pisterne, bør du varme kroppen op for at undgå skader. Vælg altid pister, der passer til dit niveau, og send gerne børnene på skiskole, så de lærer at stå sikkert på ski fra dag ét.

Sørg også for, at hele familiens udstyr passer og er korrekt monteret. En løs hjelm, for store støvler eller for korte stave kan være den lille ting, der fører til en skade.

Husk også at holde pauser undervejs, så du ikke overanstrenger din krop.

Kør efter forholdene

Hvis du kører i egen bil, er det vigtigt at være godt forberedt. Sørg for, at bilen er i topform, inden I forlader indkørslen i Danmark. Pak snekæder, skovl, tæpper og advarselstrekant øverst i bagagen og kør forsigtigt i det glatte føre. Med et vejhjælpsabonnement er du sikret hjælp, hvis I går i stå undervejs. Har du bilforsikring hos os, kan du tilkøbe vejhjælp for et symbolsk beløb.

Pas på slidte reflekser

Reflekser på flyverdragten er smarte, men kan give dig falsk tryghed. De mister nemlig effekten en smule efter hver vask. Læs mere om, hvordan du holder dit barn synligt.

Husk forsikringen

Hvis du kommer galt af sted og skal på hospitalet, kan det blive en dyr fornøjelse. Så husk derfor at tegne en rejseforsikring, og tjek, at den også dækker skiskader. Det er nemlig ikke alle, der tilbyder det som standard.

Har du indboforsikring hos Codan, har du automatisk rejseforsikring, der også dækker skiferier.

Får du akut brug for hjælp på rejsen, så hav dette nummer til SOS International klar: +45 70 10 50 50