Sikker ferie online

Sommer betyder ofte ferie og rejser, og selvom rejser ofte betyder strand og udendørsaktiviteter, tager de fleste deres digitale enheder med sig ud i verden. Telefon, tablet og bærbar er gode rejsekammerater, men hvordan er du sikker online, når du er på farten?

Mange vil gerne forevige ferien med smartphonens kamera og dele feriebillederne med venner og familie på Facebook og Instagram. Nogen læser bøger på deres tablet ved poolen, andre ser film på computeren på hotellet om aftenen.

Når du bruger dine digitale enheder på ferien, er der dog en række sikkerhedsforanstaltninger, du skal være opmærksom på.

Lommetyve ser turister som lette ofre, så hold godt fast i håndtasken. Risikoen for tyveri vil dog altid være til stede, så sørg for løbende at tage kopier af alle dine data. Og husk at sætte skærmlås til og at have stærke adgangskoder på både smartphone, tablet og computer.

Tjek vores andre gode råd til sikkerhed på nettet

Vi har samlet en række guides, der kan hjælpe dig til et mere sikkert liv online.

Se dem her