Gør sommerhuset vinterklart

Vintermånedernes vilde vejr kan medføre en lang række skader på dit sommerhus. Hos codan giver dig gode råd til, hvordan du kan lukke dit sommerhus ned for vinteren og forebygge mange skader.

Vildt vejr og skader på sommerhuset

Vi er begyndt at mærke mere til vildt vejr i Danmark, og vejret bliver kun vildere i fremtiden. Det betyder også, at der er større risiko for, at du får skader på dit sommerhus. Mange sommerhusejere glemmer at lukke sommerhuset ned for vinteren, og det kan medføre en række skader.

Det er særligt vind-, vand- og frostskader, som sommerhusejere kæmper med henover vinteren, og antallet af sommerhusejere, som får skader på sommerhuset, er stigende. Der er heldigvis hjælp at hente. Hos Codan guider vi dig til, hvordan du lukker sommerhuset ned for vinteren.            

Sådan lukker du sommerhuset ned for vinteren

Det kan godt betale sig at lukke sommerhuset ned for vinteren. Det kan være både tidskrævende og dyrt, hvis du får skader på dit sommerhus. Det er forholdsvis nemt at lukke sommerhuset ned og for at gøre det endnu nemmere for dig, har vi samlet en række gode råd, som kan forebygge mange skader. 

1. Luk for vandet og tøm vandrør
Det er vigtigt, at du lukker for vandet og tømmer vandrørene, så du ikke får frostskader i løbet af vinteren.

 2. Varm sommerhuset op jævnligt
Tag hen i sommerhuset jævnligt henover vinteren og opvarme alle rum. Der skal skal gerne være en temperatur på minimum 15 grader, hvis du vil undgå frostskader på vandrør.

3. Bind havemøbler fast
Kommer der en kraftig vind, kan dine havemøbler risikere at flyve væk. Det kan medføre skader på dit sommerhus, hvis havemøblerne har kurs mod det. Fjern havemøblerne eller bind dem fast.

4. Rens tagrenderne
Det er vigtigt, at du renser dine tagrender, så vandet kan løbe ned i kloakken. Ved at rense tagrenderne kan du undgå, at vandet hober sig op og medfører vandskader.  

5. Led vandet væk fra huset
Ligger dit hus lavt, kan du risikere at få vandskader, når det regner. Du kan etablere et terrænfald eller grave kanaler, der leder vandet væk fra sommerhuset. På den måde kan du forebygge vandskader. 

Tøm sommerhuset før tyven gør det

Over 40 % af alle indbrud i ferie- og fritidshuse bliver begået i november, december, januar og februar. Her er nogle gode råd, så du kan undgå at tælle med i statistikken:

  • Tag de ting med hjem, som kan friste indbrudstyve (fx. fladskærme, spilkonsoller, bærbare computere og dvd-afspillere. Men også smykker, ægte kunst og spiritus) - også fra garage og udhus
  • Vis tyvene, at der ikke er noget at komme efter, ved at lade skuffer og skabe stå åbne og undgå at trække gardinerne for
  • Fjern den ekstra nøgle, som mange sommerhusejere ellers har for vane at gemme under en potteplante eller på sømmet i garagen!