Skal jeg have forsikring til en leaset bil?
Uanset om du leaser en elbil, hybridbil, plug-in hybridbil, diesel- eller bezinbil, så skal du have en forsikring. En bilforsikring er sjældent en del af leasingaftalen, og derfor er det vigtigt, at du selv sørger for at tegne en bilforsikring. Du bør vælge en bilforsikring, der passer til dine behov, og derfor har vi gjort det let at skræddersy en bilforsikring hos Codan.
Må andre køre en leaset bil?
Hos Codan følger din bilforsikring med bilen. Det vil sige, at din bil som udgangspunkt er forsikret, selvom du låner din bil ud til en anden. Du skal dog være opmærksom på, at din selvrisiko kan stige til det dobbelte, hvis du eksempelvis udlåner din bil til dine børn under 26 år, som derefter skader den. Du kan læse mere om udlån af bil til børn her.
Ulåner du din bil til en vandvidsbilist, kan du risikere at få konfiskeret din bil. Det gælder også, hvis din bil er leaset. Læs mere om vanvidskørsel og konfiskering af bil her.
Lovpligtige forsikringer til leasingbil
Leaser du en bil, skal du først og fremmest have en ansvarsforsikring, da dette er lovpligtigt i Danmark. Ansvarsforsikringen dækker skader på andre mennesker og deres ejendele, hvis du kommer ud for en bilulykke. Det gælder også dine medpassagerer i bilen.
Udover ansvarsforsikringen stiller leasinggiver normalt krav om, at du skal have en kaskoforsikring til bilen, for at de vil lease bilen til dig. Kaskoforsikringen dækker de fleste skader på bilen, hvis du kommer ud for en bilulykke.
Codan tilbyder også afleveringskasko, hvilket dækker langt de fleste skader ved aflevering af bilen, som du har leaset. Det betyder, at skader, som først bliver opdaget efter, at du har afleveret leasingbilen, vil blive dækket af os. Det kan eksempelvis være buler i bilen. Læs mere om bilforsikring og afleveringskasko her.