Udlån af bilen kan blive en dyr fornøjelse

Danske forældre låner gerne deres bil ud til deres voksne børn. Desværre er kun hver tredje klar over, hvordan forsikringen dækker, hvis bilen kommer hjem med en skade efter at være udlånt til deres børn. Det kan desværre ende som en dyr fornøjelse, hvis man er forælder.

En undersøgelse fra 2016 viser, at under en tredjedel af danskerne (28 procent) er klar over, hvilken selvrisiko forældrene bliver opkrævet, hvis en ung under 26 år laver en skade som fører af forældrenes bil. Og 41 procent er direkte i tvivl om, hvilke forsikringsvilkår der gælder på området. Det viser tal fra en undersøgelse udført af Epinion for Codan. Tvivlen kan ende med at koste dyrt.                                  

Vi oplever ofte, at forældre til voksne børn bliver overraskede over, hvordan de rent faktisk er dækket, hvis børnene kører galt i bilen. Og det bekræfter undersøgelsen også. Låner man eksempelvis bilen ud til sin søn eller datter under 26 år, og der sker en skade på bilen, så ender flere forældre desværre med at betale forhøjet selvrisiko. En forklaring kan være, at forældrene fejlagtigt tror, at deres børn under 26 år er dækket på helt samme vilkår ved bilskader.

Dobbelt selvrisiko ved skade på bilen

Voksne børn under 26 år hører ikke automatisk med i forældrenes forsikring – uanset om de er hjemmeboende eller flyttet hjemmefra. Hvis man helt vil undgå den dobbelte selvrisiko ved en skade på bilen af en ung under 26 år, skal man derfor i dag sørge for, at den unge bliver registreret som bruger af bilen, hvilket ofte vil medføre en forhøjet præmie.

Vi kan se, at det er svært for flere at gennemskue, hvordan de skal dække sig selv og deres voksne børn ind for at undgå rod i forsikringerne, når uheldet er ude. Derfor introducerer vi nu en mulighed for vores kernekunder for helt at slippe for forhøjet selvrisiko, hvis de unge kører galt i bilen. Undersøgelsen fortæller os, at de unge rigtig ofte låner forældrenes bil. Derfor ønsker vi at gøre det mere enkelt for forældre til både hjemmeboende og udeboende voksne børn, så de trygt kan låne bilen ud uden bekymringer.

Sådan er reglerne for bilforsikring

Hvis en person under 26 år, der ikke er registreret som bruger af bilen, laver en skade på en lånt bil, bliver forsikringstageren opkrævet forhøjet selvrisiko.
Ved en sådan skade er der ikke forskel på, om den unge er hjemmeboende eller udeboende eller om det er forældrenes eget voksne barn eller ej.

Er du i tvivl om, hvordan din forsikring dækker, hvis dit barn laver en skade på din bil? Kontakt Codans kundeservice i dag, så vi sammen kan finde ud af, om der er brug for ændringer eller tilpasninger i dine forsikringer.

33 55 39 83

Udlån af bil til vanvidsbilist

Låner du din bil til en person, som kører vanvidskørsel, kan det få store konsekvenser. Du bør derfor sætte dig grundigt ind i reglerne, før du låner din bil ud. Du bør også undersøge, hvordan din forsikring dækker.

Læs mere om udlån af bil til vanvidsbilist