Campingvogns­forsikring

Det er svært at holde campingferie uden campingvogn

En skade er ikke nok til at ødelægge ferien, hvis du er forsikret hos os. Vi betaler for leje af en anden campingvogn, så dine dyrebare feriedage ikke går til spilde.

Vores campingvognsforsikring er for dig, der gerne vil have alt ud af din ferie. Når der endelig er tid til at bruge campingvognen, skal skader på og tyveri af selve vognen, udstyr eller fortelt ikke være stopklods. Vi hjælper dig, hvis uheldet er ude.

Campingferie uanset hvad
En kaskoskade i Danmark bør ikke være nok til at spænde ben for en planlagt campingferie i udlandet. Derfor erstatter vi lejen af en anden campingvogn, så du stadig kan komme på campingferie. Det samme gælder, hvis campingvognen bliver stjålet.
Læs mere om kaskoforsikring

Helt nyt telt de første tre år
Uden fortelt mister du vigtig plads. Derfor erstatter vi skader på dit fortelt med et nyt fortelt, indtil teltet er tre år gammelt. For ældre telte trækker vi 20 % fra anskaffelsesprisen, når vi regner erstatning, indtil teltet er otte år gammelt.

Ring til os på
33 55 39 83

Sådan dækker campingvognsforsikringen

Grunddækninger

Færdselsuheld og parkering

Forsikringen dækker skader efter færdselsuheld, eller hvis et køretøj kører ind i din campingvogn, mens den holder parkeret.

Tyveri og hærværk

Du får erstatning, hvis din campingvogn bliver stjålet eller udsat for hærværk.

Brand

Forsikringen dækker skader, der skyldes brand, eksplosion eller lynnedslag.

Nedstyrtende genstande

Du får erstatning, hvis din campingvogn får en skade, fx hvis en gren eller en tagsten falder ned og skader campingvognen.

Erstatningscampingvogn

Sikrer dig leje af en anden campingvogn, hvis din egen får en kaskoskade i Danmark, så du ikke kan benytte den på en planlagt campingferie i udlandet.
Læs mere om kaskoforsikring

Kun én selvrisiko

Uanset om flere forsikringer hos os skal dække en skade, betaler du kun den højeste selvrisiko.

Rabat

Glasfibertag eller IDC/ATC-system på campingvognen udløser rabat på din forsikring.

Tilvalg

Bliv klogere på detaljerne

Vil du vide mere om campingvognsforsikringens dækninger og vilkår, kan du læse mere i disse dokumenter. Har du allerede din campingvognsforsikring hos os, kan du se dine betingelser her på Mit Codan.

Produktarket giver dig et godt overblik over dine muligheder – ligesom produktinformationen, der også gør det nemmere at sammenligne vores campingvognsforsikring med andre campingvognsforsikringer. I betingelserne kan du finde alle detaljerne om forsikringen.