Genhusning

Dét skal du vide om genhusning

Du kan have brug for at blive genhuset, hvis du pludselig skal flytte ud af din nuværende bolig. Det kan eksempelvis være på grund af vandskader eller skimmelsvamp, og det kan betyde, at din bolig muligvis skal renoveres i en længere periode. Er uheldet ude, så hjælper vi dig med genhusning. Få overblikket over reglerne for genhusning, hvordan genhusning fungerer, og hvilke forsikringer der dækker.

Hvad er genhusning?

Genhusning betyder, at du og din familie skal have et andet sted at bo end jeres nuværende bolig. Der findes både permanent og midlertidig genhusning, og det betyder, at genhusning enten kan være for en periode eller permanent. Skal din bolig rives ned eller renoveres, så har du brug for at blive permanent genhuset.

Du kan blive genhuset i forskellige typer boliger. Det kan eksempelvis være et hotel eller en pavilion, hvis du kun skal genhuses midlertidig. Skal du genhuses permanent, har du krav på at få en bolig i passende størrelse, beliggenhed, kvalitet samt passende udstyr til rådighed.

Regler for genhusning

Det er en god ide at kende reglerne for genhusning, hvis det pludselig bliver nødvendigt for dig og din familie. Der er forskellige regler alt efter, om du bor i en lejebolig eller ejerbolig. Derudover er der forskel på midlertidig og pernamment genhusning. Det betyder, at der er flere ting, som er afgørende for, hvordan du er dækket i forbindelse med genhusning. Du bør derfor undersøge, hvordan forsikringen dækker i dit tilfælde, hvis du har brug for genhusning.

Hvordan dækker forsikringen genhusning?

Det kan være forskelligt, hvordan forsikringsselskaber dækker i forbindelse med genhusning. Hos os bliver du genhuset hurtigt, og der er ingen tidsbegrænsning på, hvor længe du må være genhuset, ligesom der kan være andre steder. Du skal selv stå for at finde en ny bolig, men har du en forsikring hos os, der dækker genhusning, så hjælper vi dig med at finde en bolig i lokalområdet. På den måde kan din hverdag forhåbentlig fortsætte i vante omgivelser hurtigt efter genhusningen. 

Se dine muligheder for genhusning her

Genhusning ved vandskade eller skimmelsvamp

Er dit hjem blevet ubeboeligt på grund af en vandskade eller skimmelsvamp, så skal du og din familie højst sandsynligt genhuses. Har du mistanke om skimmelsvamp i dit hjem er det vigtigt, at du får det undersøgt. Der findes mange forskellige skimmelsvampe, hvoraf nogle er skadelig, imens andre ikke er. Har du fået skadelig skimmelsvamp, kan du få brug for at blive genhuset hurtigt. Vandskader kan opstå efter skybrud eller vandlækage og i nogle tilfælde forårsage så store skader i dit hjem, at det bliver ubeboeligt. Se hvordan du kommer bedst igennem en vandskade her.  

Har du kun fået skader i et enkelt rum i din bolig, kan det nogle gange være nok med en vogn uden for boligen med fx bad eller køkken, så du kan blive boende i din bolig uden alt besværet med at skulle flytte.

Genhusning ved renovering

Der kan være forskellige grunde til, at genhusning er nødvendig. Renovering af jeres bolig kan være en af grundene. Ved mindre skader i hjemmet kan det være muligt at blive boende under en renovering. Efter store skader i hjemmet, hvor du og din familie har haft brug for at blive genhuset, kan det være nødvendigt med en omfattende renovering af jeres bolig efterfølgende. Under renoveringen af jeres hjem kan I derfor have brug for genhusning. Det er derfor vigtigt at have en forsikring, der dækker genhusning.

Hvilke forsikringer dækker genhusning?

Du er godt dækket ind, hvis du både har indboforsikring og husforsikring hos os. Vores husforsikringen dækker, hvis din bolig er blevet beskadiget og ubeboelig, og du derfor har brug for genhusning. Bliver dit indbo også beskadiget i forbindelse med genhusning, så dækker vi skaderne. Læs mere om vores forsikringer her.


Se vores indboforsikring

Se vores husforsikring