Har du ikke låst din bolig, og der derfor er fri adgang, uden at det er nødvendigt at bryde ind, er der tale om simpelt tyveri. Det gør sig også gældende, hvis en tyv ubemærket har kunne stjæle dine ting, som befinder sig uden for din bolig – fx fra haven, eller når de befinder sig helt uden for din ejendom.
Det er dog vigtigt at vide, at der ikke er tale om simpelt tyveri, hvis det ikke er rimeligt at forvente, at dine ting stilles aflåst, når de ikke bruges. Det gælder fx dine havemøbler.
Det bliver altid betragtet som simpelt tyveri, hvis du får stjålet ting fra din bil, selvom den er låst.
Når der er tale om simpelt tyveri, får du ikke altid fuld erstatning, hvis dine ting bliver stjålet. I dine betingelserne kan du læse, hvilket erstatning du kan få ved simpelt tyveri.