Lovpligtige forsikringer

Det er vigtigt at have alle de lovpligtige forsikringer, så du ikke utilsigtet bryder loven og selv skal betale store summer for skader, som du er ansvarlig for. Der er både lovpligtige forsikringer til bolig, båd, dyr og køretøjer. Vi giver dig et overblik over alle de forsikringer, du skal have, og forsikringer du bør have. Udover de lovpligtige forsikringer, er der nemlig også en række andre forsikringer, som kan være fordelagtige for dig.

Husk de lovpligtige forsikringer

Har du nogensinde været ude for, at din hund pludselig løber ud på vejen, før du kan nå at gøre noget eller kalde den til dig? Så ved du muligvis, hvilke konsekvenser det kan have. Forestil dig, at der kommer en bil, som forsøger at undvige din hund og derfor får skader på bilen. Har du ikke en lovpligtig ansvarsforsikring til din hund, står du selv og skal betale for skaderne efter uheldet. Det kan hurtigt gå hen og blive en dyr fornøjelse. Det er blandt andet på grund af situationer som disse, at det er vigtigt at have styr på de lovpligtige forsikringer.

Oversigt over lovpligtige forsikringer

Vi har lavet en oversigt over alle lovpligtige forsikringer til hus, lejlighed, båd, dyr og køretøjer. På den måde kan du hurtigt skabe dig et overblik over de lovpligtige forsikringer og tjekke, om du har alle de nødvendige. Nogle forsikringerne er kun lovpligtige, hvis du har lånt penge til finansiering.

  • Biler skal have ansvarsforsikring.
  • Motorcykler, knallerter og scooter skal have ansvarsforsikring.
  • Køretøjer med lån i skal have kaskoforsikring.
  • Hunde og heste skal have ansvarsforsikring.
  • Speedbåde og sejlskibe skal have ansvarsforsikring.
  • Lejligheder og huse med lån i skal have brandforsikring.
  • Det er ikke lovpligtigt at have en brandforsikring, hvis man har lån i sit hus, fritidshus, sommerhus eller kolonihavehus, men det er som udgangspunkt et krav i parternes aftale, at brandforsikring er tegnet – det er dog ikke lovbestemt.

Hvilke forsikringer bør man have?

Udover de lovpligtige forsikringer, som du skal have, så er der også forsikringer, som ikke er lovpligtige men nyttige at have. Det gælder fx kaskoforsikring til bil, som mange tilvælger, når de tegner en bilforsikring. Der kan også være individuelle behov, som fx gør, at du bør have flere forsikringer end de lovpligtige. Det gælder både til hus, lejlighed, køretøjer, både og dyr.

Et eksempel på det er en husforsikring med udvidet hus og have. Det er nemlig ærgerligt at komme hjem til en tom have, hvor havemøblerne plejede at stå eller et drivhus, der er blevet ødelagt. Har du et hus med have, hvor der er dyre havemøbler eller et drivhus, så bør du overveje at vælge en forsikring, der også dækker det.
Se vores tilvalg til husforsikring her.