Rejseforsikring til Norge

Planlægger du en rejse til Norge inden længe?
Codan holder dig konstant opdateret på den danske rejsevejledning, samt hvordan din rejseforsikring dækker, hvis du skal rejse til Norge under Coronaepidimien.

Senest opdateret 24. september 2021

Derfor skal du have en privat rejseforsikring til Norge

Udenrigsministeriet anbefaler, at du tegner en privat rejseforsikring, når du rejser til Norge og i særdeleshed under Covid-19. Det gule sundhedskort kan anvendes sammen med billedlegitimation i tilfælde af sygdom, men det kan ikke bruges i stedet for en privat rejseforsikring. Det gælder også det blå EU-sygesikringskort. Det gule sundhedskort og det blå EU-sygesikringskort dækker ikke alle forhold under sygdom, hvilket du kan læse mere om på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Rejser du uden for Danmark, Færøerne og Grønland bør du altid have en privat rejseforsikring, der dækker alle dine behov. Det er derfor også vigtigt, at du undersøger, hvordan din rejseforsikring dækker under dit ophold i Norge, hvilket du kan læse mere om her.                      

Undersøg Udenrigsministeriets rejsevejledning til Norge

Vi anbefaler, at du tjekker Udenrigsministeriets rejsevejledning, inden du rejser til Norge. Det er også en god ide, hvis du løbende holder dig opdateret på den danske rejsevejledning under din rejse, hvilket særligt gælder i en tid med Covid-19. Ligesom Udenrigsministeriet anbefaler vi, at du altid følger Den Danske Rejsevejledning, som du kan læse mere om her
Ligesom Udenrigsministeriet anbefaler vi, at du altid følger den danske rejsevejledning, som du kan læse mere om her.   

Udenrigsministeriet anbefaler, at du downloader appen Rejseklar og skriver dig på Danskerlisten inden afrejse til Norge. Det sikrer dig vigtig information, såfremt der kommer ændringer vedrørende indrejserestriktionerne og rejsevejledningen.

Orienter dig om indrejserestriktioner i Norge

Inden afrejse bør du orientere dig om indrejserestriktioner i Norge. Der kan være særlig strenge indrejserestriktioner, når du rejser fra Danmark til Norge under Covid-19. Du bør også undersøge, om der er krav til karantæne og test for Covid-19. Er du færdigvaccineret bør du undersøge, om der er krav til vaccinedokumentation. 
Du kan læse mere om indrejserestriktionerne på Den Danske Ambassade i Norges hjemmeside her

Indrejserestriktionerne kan ændre sig fra den ene dag til den anden, og det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig opdateret.

Du bør også undersøge lokale restriktioner, da dette kan have betydning for din rejse. De lokale restriktioner kan ligeledes ændre sig pludseligt. Det er vigtigt, at du følger de lokale retningslinjer og myndighedernes vejledninger, når du befinder dig i Norge.

Vigtig info inden afrejse til Norge

Norges regler og love kan afvige fra de danske, og straffene for brud på lovgivningen kan være betydelig højere. Det er derfor en god ide at undersøge lokale love inden afrejse. Det er eksempelvis forbudt at drikke alkohol offentlige steder.

Der er generelt lav risiko for kriminalitet i Norge, men der er alligevel visse ting, som du bør være opmærksom på. Taske- og lommetyveri kan forekomme, når du bevæger dig rundt på gader og i byer.

Siden opdateres løbende.