Får du en skade på din bil

Bilen er svær at undvære, så en skade kommer næsten altid i vejen. Når du er kunde hos os får du bl.a. hurtig hjælp til at få repareret glasskader, eller din bil kan komme på Fordelsværksted.

Kør bilen på Fordelsværksted

Ring til os, hvis du får en skade. Vi henviser dig til det fordelsværksted, der passer dig bedst - og du er altid garanteret høj kvalitet og mange fordele.

Dine fordele – Fordelsværksteder

  • 1-års ekstra garanti på alle reparationer
    - i alt har du 3 års garanti
  • Fabriksgarantien opretholdes
    - bilen repareres efter fabrikantens forskrifter
  • En ren bil tilbage, nyvasket og støvsuget
    - kvit og frit
  • En lånebil mens din egen er til reparation*
    - så skal du ikke undvære bilen i hverdagen
  • Gratis sikkerhedstjek af fx lys og bremser
    - for din og familiens tryghed
  • Mulighed for 10% rabat på øvrige karosserireparationer i forbindelse med en skade.


Ekstra fordele – Bilhenterværksteder

  • Hente/bringe-service med Bilhenter
    - vi tilbyder at hente din bil, levere en lånebil og returnere din reparerede bil.*


*Vilkår for lånebil og Bilhenter

  • Får du en lånebil, koster det dig ikke andet end den benzin, du bruger, hvis du kører under 100 km pr. dag.
    Kører du mere end 100 km om dagen koster det op til 2,50 kr. pr. km.
    For op til 75 kr. pr. dag kan du købe en selvrisikodækning, så du slipper for at skulle betale selvrisiko, hvis du laver en skade på lånebilen.
    Laver du en skade på lånebilen og ikke har en selvrisikodækning, er der en selvrisiko på op til 5000 kr.
  • Tilbud om lånebil og Bilhenter gælder for personbiler under 3500 kg, der er kaskoforsikret i Codan og som befinder sig på brofaste øer i Danmark.
  • Tilbud gælder ikke for skadeanmeldelser, der kun omfatter skader på glas - du vil i stedet blive viderestillet til vores glasteam
  • Tilbud om lånebil gælder kun, hvis bilen repareres - ikke hvis din bil er totalskadet eller hvis bilen er bortkommet
  • Tilbud om Bilhenter gælder kun ved ikke-akutte kaskoskader, hvor bilen kan køre videre på lovlig vis.

 

Hvis du får en skade på din forrude

  • Tør ruden af
  • Sæt et klart stykke tape over stenslaget – det holder fugt og snavs ude og forebygger, at skaden bliver værre
  • Ring til Codan på  hverdage mellem kl. 8 og 16 på
    33 55 33 60, og aftal, hvor og hvornår du ønsker at få skaden repareret
    Husk, at jo før du får ruden lavet, jo bedre bliver resultatet.

Fri reparation af stenslag

Vi forsøger i videst mulig omgang at reparere stenslaget, så du sparer et dyrt rudeskift. Stenslag op til en 2-krone størrelse kan som regel repareres. Reparation tager ca. 30 min. og kan udføres hos dig - enten hjemme, på arbejdspladsen, i sommerhuset eller hvor det passer dig bedst.

Rudeskift

Er ruden revnet og ruden skal skiftes, kan dette også gøre, hvor det passer dig bedst, og uden at du skal undvær bilen.
Codan anbefaler Carglass både til rudeskift og reparation af stenslag. De kommer til dig – overalt i Danmark.

Ring på 33 55 33 60 på hverdage mellem kl. 8 og kl. 17 eller book online på www.carglass.dk/codan

Du skal ikke udfylde en skadesanmeldelse og Carglass kan hjælpe dig med oplysning om din dækning og eventuelle selvrisiko.

Codan Vejhjælp til en fast lav pris

Codan Vejhjælp er et tilvalg til din Codan bilforsikring og er afhængig af din bils alder. Du har mulighed for at tilvælge trækkrogsdækning, så din campingvogn eller trailer også er dækket.

Codan Vejhjælp dækker biler under 3.500 kg. En efterspændt campingvogn eller trailer er dækket, hvis du har tegnet en trækkrogsdækning for denne. Forsikringsbetingelserne fremgår af din forsikringspolice tilhørende din bilforsikring.

Læs mere

Hent vejhjælpskort

Har du brug for assistance med Codan Vejhjælp?

Ring til Codan Vejhjælp hele døgnet på 33 55 44 66, hvis du har Codan Vejhjælp tilknyttet din bilforsikring og har brug for hjælp til: 

  • starthjælp
  • bjergning og fritrækning
  • rudeafdækning af defekt rude
  • bugsering til bopæl eller værksted
  • hjulskifte ved driftstop eller uheld
  • udbringning af brændstof
  • oplukning af bildør.

Læs mere om Fordelsværkstederne

Værkstederne reparerer alle bilmærker
Vi har udvalgt Fordelsværkstederne efter mange års gode erfaringer med dem. Værkstederne har specialiseret sig i at reparere alle bilmærker efter fabrikanternes forskrifter, så du og din bil er i professionelle hænder. Det betyder, at værkstederne giver 3 års garanti på reparationen og indestår for fuld opretholdelse af bilens fabriksgaranti.

Efter reparationen bliver din bil vasket og støvsuget, og Fordelsværkstedet tjekker din bils lygter, styretøj, bremser og dæk for synlige fejl og udarbejder en skriftlig rapport til dig.

Har din bil fået en skade? Så låner vi dig en anden
Med en kaskoforsikring i Codan er du stadig godt kørende, selvom din bil har fået en skade. Vi tilbyder dig nemlig en Lånebil, hvis din egen bil bliver repareret på et af vores Fordelsværksteder.

Lånebilen er gratis, hvis du kører under 100 km pr. dag, og der vil være en mulighed for at tilkøbe en forsikring af bilen.

Læs videre om stenslag i forruden

Carglass kommer til dig:
Hvad enten skaden kan repareres eller ruden skal skiftes, kan Carglass komme til dig – enten derhjemme, på arbejdspladsen eller hvor det passer dig bedst. Du er også velkommen til at benytte ét af Carglass' værksteder.

Skal du selv betale for udbedring af skaden, får du samme gunstige priser som vi gør.

Har du kaskoforsikring, koster reparation af stenslag dig ikke noget. Du mister hverken bonus eller skal betale selvrisiko, hvis du får repareret et stenslag.

Hvis skaden ikke kan repareres
Kan skaden ikke repareres, hjælper vi dig også med at skifte ruden. Dette sker også, hvor det passer dig bedst. Du får naturligvis garanti på holdbarheden af både reparationen og rudeskiftet i hele bilens levetid.

Hvis din bagrude eller siderude smadres
Har du fået smadret en side- eller bagrude, kan vi også hjælpe dig med at sætte end nødrude i. Samtidig rengør vi din bil for glasskår. Denne service er gratis, og du kan på den måde køre videre med frit udsyn og normal hastighed, indtil den originale rude kan monteres.