Hvis uheldet er ude, når du rejser

Bliver du syg på ferien?

Hvis du får behov for akut lægehjælp, evakuering eller krisehjælp på en rejse skal du ringe til SOS International. Du kan ringe døgnet rundt på +45 33 55 23 25.
Har du brug for hjælp fra os sidder vi også klar til at hjælpe dig døgnet rundt på
+45 33 55 55 55. 

Tyveri 

Bliver du bestjålet på din ferie er det din indboforsikring, der dækker de ting, du har med dig på rejsen.  
 
Du skal straks anmelde tyveri, overfald eller fx hærværk til politiet i det land, hvor hændelsen sker. Husk at få en skriftlig bekræftelse for anmeldelsen. Bagefter skal du anmelde skaden til os. Det gør du ved at sende anmeldelsen og vedlægge dokumentation for, at du har været udsat for hændelsenDet kan fx være politirapporten.  
 
Du skal også sende dokumentation for værdien af dine ting, fx kvitteringer eller købskontrakter, hvor alder og pris fremgår. Er din indskrevne bagage bortkommet, stjålet eller beskadiget, skal du også vedlægge lufthavnens PIR-rapport. 

Forsinket bagage 

Hvis din bagage er forsinket i mere end 6 timer i forhold til din ankomst, får du en kontant erstatning pr. kuffert og pr. påbegyndt døgn. Dog maksimalt 4 døgn. 
 
Erstatningen betyder, at du kan købe de nødvendigheder, som måtte være forbundet med ikke at have sin bagage – fx lidt tøj, en tandbørste osv. Har du indskrevet skiudstyr eller en klapvogn som bagage, og bliver udsat for en forsinkelse, har du mulighed for at få dækket udgifterne til leje af nyt udstyr i den periode, som dit eget er forsinket. Er din indskrevne bagage bortkommet, stjålet eller beskadiget, skal du også vedlægge lufthavnens PIR-rapport. 

Vær opmærksom på, at der ikke udbetales erstatning for forsinket bagage på hjemrejsen.