Rejseforsikring ved kronisk sygdom eller lidelse

Er du på vej ud at rejse, men er du ikke sikker på hvordan du er dækket af din rejseforsikring med en kronisk sygdom eller lidelse? Så læs med her, så du kan komme sikkert afsted uden bekymringer.

Vores rejseforsikring dækker sygdom, der opstår akut på rejsen. Forsikringen dækker ikke, hvis en sygdom har vist symptomer i de sidste 2 måneder inden din rejse eller 2 måneder før, du bestiller din rejse. Det vil sige, at har du fx været til lægen, fået medicin, været til ekstra undersøgelser på hospitalet eller været indlagt, så dækker forsikringen ikke.

Hvis du vil være sikker på, at din rejseforsikring dækker, kan du med fordel se hvordan du vil være dækket ved at foretage en forhåndsvurdering. Den er gratis. Du skal bare udfylde SOS International’s online helbredstest.

Din forhåndsvurdering kan enten give dig fuld dækning på din rejse, eller give et forbehold for dækning af din lidelse på den konkrete rejse. Forhåndsvurderingen gælder kun for en konkret rejse. Du skal også have lavet en forhåndsvurdering, inden du bestiller din rejse, hvis din sygdom ikke har været stabil.

Har du spørgsmål til medicinsk forhåndsvurdering?
Vi er klar til at hjælpe dig på 33 55 23 25.

Rejseforsikring ved kronisk eller eksisterende sygdom – Hvordan er jeg dækket?

Når du planlægger en rejse, og du har en kronisk eller  eksisterende sygdom, er det vigtigt at forstå, hvordan du er dækket af din rejseforsikring. Hos Codan er vi dedikerede til at give vores kunder klarhed og tryghed, uanset deres helbredssituation.

Vores rejseforsikring dækker behandlingsudgifter i forbindelse med akut opstået sygdom på rejsen. Har du en kronisk eller eksisterende sygdom eller lidelse er der nogle specifikke betingelser, du bør være opmærksom på. For at opnå fuld dækning med vores rejseforsikring, skal din sygdom have været stabil i mindst 2 måneder inden afrejse. Dette sikrer, at du kan rejse med ro i sindet, velvidende at du er dækket, hvis noget uforudset skulle opstå.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din sygdom har været stabil de sidste 2 måneder, tilbyder vi en mulighed for  forhåndsvurdering. Dette giver dig en forudgående afklaring omkring, hvordan og i hvilket omfang du er dækket under din rejse. Læs mere om hvad en forhåndsgodkendelse er og hvordan du søger den nedenfor.

Medicinsk forhåndsvurdering/helbredserklæring

En Medicinsk forhåndsvurdering, ofte refereret til som helbredserklæring, er en procedure, hvor vi vurderer din sundhedstilstand forud for din rejse. Gennem en medicinsk forhåndsvurdering hos Codan får du klarhed over, om din nuværende sygdom eller skade anses for at være stabil, så du er sikret dækning på din rejse. Vi er her for at  guide dig med pålidelig information og sikre, at du føler dig tryg og forstået, inden din rejse begynder.

Hvornår bør jeg søge om en medicinsk forhåndsvurdering?

Hos Codan er vi her for at sikre, at du altid føler dig tryg og velinformeret. Hvis du kan nikke genkendende til et eller flere af følgende scenarier inden for de sidste 2 måneder op til din afrejse, anbefaler vi, at du søger om forhåndsvurdering:

  • Ændringer i din tilstand: Hvis din kroniske sygdom for nylig er blevet værre, eller hvis der er kommet nye symptomer til, er det vigtigt at søge om forhåndsvurdering.
  • Har været indlagt: Har du været indlagt inden for de sidste 2 måneder, bør du søge en forhåndsvurdering.
  • Ny medicinering: Hvis du er startet på en ny medicin eller har ændret dosis af din nuværende medicin, kan det være nødvendigt med en forhåndsvurdering for at sikre, at du er dækket.
  • Planlagte operationer eller behandlinger: Hvis du har 
    planlagt en operation eller en ny behandling, er det klogt at søge om forhåndsvurdering for at være sikker på, at alle aspekter af din behandling er dækket.

Er du stadig i tvivl, så tøv ikke med at ringe til os på 33 55 23 25.

Sådan søger du en medicinsk forhåndsvurdering før afrejse

Vores rejseforsikring dækker sygdom, der opstår akut på rejsen. Forsikringen dækker ikke, hvis en sygdom har vist symptomer i de sidste 2 måneder inden din rejse – eller 2 måneder før, du bestiller din rejse. 

Hvis du har været syg eller lider af en kronisk lidelse, kan du godt rejse på ferie og været dækket af din rejseforsikring, men du skal være rask nok til at rejse – både når du bestiller rejsen og umiddelbart inden du skal rejse.

Hvis du vil være sikker på, at din rejseforsikring dækker, skal du have en forhåndsvurdering. Dette gælder fx, hvis du har været syg inden for de sidste 2 måneder, hvor du har været til lægen, fået medicin, været til ekstra undersøgelser på hospitalet eller har været indlagt.

Det koster ikke noget at få en forhåndsvurdering. Du skal benytte SOS International’s online helbredstest. Din forhåndsvurdering kan enten give dig fuld dækning på din rejse, eller give et forbehold for dækning af din lidelse på den konkrete rejse.

Forhåndsvurderingen gælder kun for en konkret rejse, og du skal også huske at få foretaget en forhåndsvurdering, inden du bestiller din rejse, hvis din sygdom ikke har været stabil.

Har du endnu ikke bestilt din rejse?

Har du endnu ikke bestilt en rejse og vil du være sikret i tilfælde af akut opstået sygdom før rejsen? Så anbefaler vi at du tilkøber en afbestillingsforsikring.