Hvem omregistrerer bilen?

Når du køber et nyt køretøj skal køretøjet omregistreres til dit navn inden for 3 uger, da sælgers forsikring kun dækker i op til 3 uger indtil omregistreringen har fundet sted.
Vi anbefaler derfor at omregistreringen finder sted, så hurtigt som muligt.

Hvis du køber et motorkøretøj hos en forhandler sørger forhandleren for at omregistrere køretøjet til dit navn. Forhandleren giver også SKAT og os besked om, at du har valgt Codan som forsikringsselskab.

Hvis du køber et motorkøretøj af en anden privatperson, skal du selv sørge for at omregistrere bilen til dit navn. Det gør du direkte på SKAT´s hjemmeside ved hjælp af nogle oplysninger på registreringsattesten.

Forinden eller ret efter omregistreringen skal du kontakte os, så vi kan sørge for, at din bilforsikring udstedes med de dækninger du ønsker.

Overvej fuld kasko, hvis du går fra en gammel til en ny bil

Den fulde kaskoforsikring sikrer din bil mod stort set alt, der kan ske med den. Buler, parkeringsskader, hærværk og tyveri. Det giver god tryghed, at du ved, at du kan få din nye bil repareret med det samme, så den ikke mister værdi efter en skade.

Overvej delkasko, hvis du går fra en ny til en gammel bil

Er din nye bil derimod af ældre dato, kan du overveje, om en delkaskoforsikring er tilstrækkelig. Delkaskoforsikringen dækker skader, som opstår, når du ikke kører i bilen – fx skader som følge af tyveri og hærværk– og er derfor noget billigere end den fulde kaskoforsikring.

Har du brug for tillægsdækninger til din bilforsikring?

Du har mulighed for at vælge en række tillægsdækninger til din bilforsikring. Hos os er fri lånebil fra fordelsværksted og fri reparation af stenslag hvor det passer dig inkluderet i kaskoforsikringen. Du kan tilvælge førerpladsdækning og Codan Vejhjælp til en fordelagtig pris.

En knallert kræver også ansvarsforsikring

Ligesom med bilen er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til din knallert. Hvis du ringer til os og oplyser model og værdien af knallerten, udregner vi en pris til dig. Har knallerten en høj værdi, bør du overveje at tilføje en kaskoforsikring,

Hvis du sælger bilen

Når du sælger din bil, behøver du ikke at afmelde din bilforsikring hos os. Vi får automatisk besked fra motorkontoret, når køberen får omregistreret bilen. Hvis der er overskydende præmie, betaler vi den tilbage til dig.

Forsikringsbevis

Det er blevet nemmere for dig at forsikre din bil. SKAT har nemlig d. 6. juni 2012 introduceret et nyt Motorregister, der afliver forsikringsbeviset på papir.

Når du skal ejerskifte eller omregistrerer en bil, skal du derfor ikke længere bruge et forsikringsbevis. Codan er tilsluttet det nye digitale motorregister, og det betyder, at du blot skal meddele motorkontoret, at du ønsker din bil forsikret hos os, og om du vil have kaskoforsikring eller ej.

Har du spørgsmål, kan du altid ringe ind til os på 33 55 55 50.