Hvis du skal på pension

Der er mange fornøjelser ved livet efter arbejdslivet: Tid til rejser, rødvin på terrassen og hygge med familien. Og måske gode besparelser på forsikringerne. Læs her, hvad du bør være opmærksom på i forhold til dine forsikringer, hvis du går på pension.

Slip billigere fra bilforsikringen, hvis du skal køre mindre

Når du ikke længere kører til og fra arbejde, betyder det typisk en væsentlig nedgang i dit kilometerforbrug. Hvis du kommer under 6.000 km årligt, får du 5 % rabat på din bilforsikring.

En fritidsulykkesforsikring ikke nok, når du er pensionist

Når du bliver pensioneret, skal du sørge for at opgradere din fritidsulykkesforsikring til en heltidsulykkesforsikring. Den sikrer dig døgnet rundt, hvis du kommer galt af sted. Samtidig kan du overveje, om du ønsker en hændelsesforsikring, der også sikrer dig erstatning, selv om du ikke får varige men.

Overvej selv at få en behandlingsforsikring

Måske har du været dækket af en behandlingsforsikring i dit tidligere job. Hvis du fortsat ønsker at have adgang til hurtig og professionel behandling, og dermed undgå frustrationer og mulig forværring på grund af ventelister, kan du overveje selv at få en privat behandlingsforsikring.

Tilpas din Familieforsikring

Når du går på pension, har du måske planer om at rejse mere end du plejer. Vi kan anbefale dig at udvide din Familieforsikring med RejsePlus - så er du dækket på alle rejser hele året, hvis du skulle blive nødt til at afbestille før din rejse. Du er også dækket i Danmark, hvis du f.eks. skal på kroophold.

Hvis du spiller golf, er dt en god idé at udvide med en Golfdækning, så dit udstyr er bedre dækket. Du er endda forsikret mod ekstraudgifter som følge af "hole-in-one"....!