Den rigtige pris

Pris når du køber forsikring

I Codan vil vi gerne give dig så korrekt en pris som muligt, og derfor er der mange forskellige faktorer, som afgør din præmie.

Læs mere

Prisen består af to elementer – et solidarisk, hvor du er med til at betale til dem som rammes af katastrofen – og et element som er individuelt og som afhænger af din konkrete risiko.

I Codan vil vi gerne give dig så korrekt en pris som muligt, og derfor er der mange forskellige faktorer, som afgør din præmie. Men fælles for faktorerne er at risiko og pris hænger sammen.

Der er flere afgørende parametre, når man skal fastsætte prisen for en forsikring. Det kan f.eks. være en bils mærke og alder, din skadehistorik, den dækning, du vælger, eller det område, du bor i.

I Codan kan du også selv være med til at påvirke din risiko og dermed din pris. F.eks. giver vi dig rabat på din familieforsikring, hvis du installerer en godkendt tyverialarm, eller rabat på din husforsikring, hvis du har kælder og du installerer en højvandslukker (se nærmere under skadesforebyggelse)

Du kan også vælge en enkelt løsning at tage en del af risikoen selv ved at vælge en højere selvrisiko, så vil prisen ofte blive billigere.

Forsikringsselskaber fastsætter priser forskelligt – derfor er det ikke sikkert, at du finder den billigste forsikring i Codan. Men ofte hænger pris og dækning nøje sammen, så når du vælger skal du være meget opmærksom, og en god ide er at sammenligne et tilbud inde på forsikringsguiden.dk.

Husk, at er der noget du er i tvivl om så kan du altid ringe til os
på tlf. 33 55 37 73. 

Pris når du er kunde i Codan

Prisen fastsættes bl.a. på baggrund af en vurdering af den konkrete risiko og derfor ser vi også på, hvor mange skader kunden har

Læs mere

De fleste forsikringer indekseres hvert år, det vil sige, at præmierne stiger i takt med prisudviklingen.

I de senere år har vi imidlertid set en stor stigning i udbetaling af erstatninger både som følge af flere og dyrere tyverier, men også som følge af flere voldsomme skybrud.

Disse ændringer har medført, at udviklingen i skade udbetalingerne er steget hurtigere en prisudviklingen, og det betyder at selv kunder, der ikke har haft en skade kan opleve en stigning på forsikringerne.

Prisen må justeres, så der igen er en sammenhæng mellem pris og risiko.

Men prisen fastsættes også på baggrund af en vurdering af den konkrete risiko og derfor ser vi også på, hvor mange skader kunden har – har man haft flere skader vil det kunne afspejles i prisen.

Oftest vil det imidlertid stadig være en konkurrencedygtig pris, men andre selskaber kan jo vurdere risikoen anderledes, og i sådan et tilfælde vil man kunne finde en billigere pris.

Husk du har selv mulighed for at påvirke din risiko og dermed din pris ved at forebygge skader.

Inde på ”mit Codan” kan du ved at logge på med din Nem ID se hvilke forsikringer du har tegnet i Codan, hvilke dækninger du har valgt, hvad forsikringen koster og hvor mange skader du har haft.

Husk er du i tvivl om noget, kan du altid ringe til os på tlf. 33 55 37 73, så vi i fællesskab sikrer at du betaler den rigtige pris.